Som selvstændig udsætter du dig selv for en vis forøget risiko i forhold til at være lønmodtager.
Du kan være heldig og dygtig at tjene flere penge – men for mange selvstændige er dagligdagens realitet, at de faktisk tjener færre penge end de ellers ville i et almindeligt lønmodtagerjob fordi at de er selvstændige.
Som selvstændig har du mulighed for at tegne en række forsikringer – flere bør du overveje. Vi kigger på et par af dem her.
A-kasse for selvstændige
Din måske vigtigste forsikring som selvstændig er din a-kasse.
Der findes i dag 3 a-kasser til selvstændige: DANA, der kun er til selvstændige, samt ASE og Krifa der har afdelinger til selvstændige.
Hvilken af de 3 der er den rigtige for dig afhænger af din situation, hvilken virksomhed du har, hvad du har behov for og hvilke arrangementer du vil få glæde af. Priserne på de 3 a-kasser minder om hinanden med DANA lidt over de andre.
Du kan overveje at tage en snak med alle a-kasser for at høre hvilken der giver de bedste vilkår til dig.
A-kasser har ikke mulighed for at give dig rabat i prisen. Det er ikke lovligt. Til gengæld kan de lovligt give dig rabat i deres eventuelt tilhørende fagforening, hvor du har mulighed for at få retshjælpsdækning i tilfældet af retssager eller lignende, skulle det blive aktuelt.
For at kunne få dagpenge er det som udgangspunkt et krav at du nedlægger dine CVR-numre. Vær opmærksom på dette inden du overvejer muligheden for a-kassen. Der findes dog også regler, der lader dig arbejde delvist med dit CVR-nummer og få en delvis udbetaling af dagpenge, hvis det ikke er muligt for dig at arbejde fuld tid som følge af skavanker, sygdom eller anden reel årsag.
Netbankforsikring
Hvis du får et indbrud i din netbank som erhverv og der bliver stjålet penge får du dem ikke erstattet. Det er heller ikke altid, at banken har mulighed for at sikre pengene hjem igen til dig.
Derfor kan du tegne en netbankforsikring.
Denne sikrer dig refusion hvis du får indbrud i din netbank efter eksempelvis et hackerangreb, stjålet Nem-ID eller lignende ulykke.
Udvidet sygdomsforsikring
Hvis du som selvstændig bliver syg er det ærgerligt. Du får ikke som sådan løn under sygdom, for hvis ikke du tjener din løn er der heller ingen andre, der gør det.
Derfor er der opstået mulighed for at du kan tegne en (udvidet) sygdomsforsikring. Med denne kan du få godtgørelse ned til få dages sygdom baseret på hvilken månedsløn du normalt hiver ud af dit selskab. Det er en rar forsikring at have, så du ikke bliver straffet dobbelt, når du bliver lagt ned af influenzaen – ikke alene er du syg, men du tjener heller ingen penge. Læs mere på Forsikringspilot.dk.
Udvidet ansvarsforsikring
Som selvstændig og arbejdsgiver med et selskab – ikke en virksomhed – har du pligt til at tegne en ansvarsforsikring til alle medarbejdere.
Du har også mulighed for at tegne en udvidet arbejdsskadeforsikring. Denne dækker dig mere og kan udover at betale for skade sikre dig en godtgørelse for den tid du bruger i forbindelse med skade og forsikring – det er jo tid der går fra at drive din virksomhed og tjene penge.
Udover disse 4 er der mange andre forsikringer du kan overveje – TopDanmark har for nyligt lanceret en shitstormforsikring som nyeste eksempel. Husk dog tommelfingerreglen for økonomi; du skal kun forsikre dig imod de hændelser, du ikke vil kunne klare økonomisk, hvis de sker; netbankindbrud, et brændt hus og lignende. En forsikring mod konkurs hos din rejseudbyder når du er ude at rejse overlever du økonomisk og den har til formål at øge indtjening hos rejseselskabet og er således unødvendig.
Held og lykke med din virksomhed!