USA, Sydamerika og Asien er ikke længere end 10-13 timer væk i vores globaliserede og spændende verden. Den eneste udfordring er bare at de 10-13 timer foregår i et fly – en metalboks 10 kilometer over jorden hvor du er stærkt begrænset i hvad du kan lave.
For at få det bedste ud af din flyvetur har vi her samlet 3 gode tips. De er gode, hvis du skal rejse langt – både med og mod tiden.
Læs flere gode tips til dine rejser fra Feriefronten.dk.
Melatonin til at falde i søvn
Melatonin er Guds gave til den rejsende.
Melatonin er kroppens naturlige søvnhormon og udskilles således kort før du normalt falder i søvn. Din krop udskiller melatonin når det er sent på dagen, det bliver mørkt og du lukker øjnene – normale tegn på at du skal til at sove.
Du kan også købe melatonin i form af piller på 2-3mg. Tag disse piller kort før du ønsker at sove. Pillerne med melatonin – et almindeligt og lovligt kosttilskud i Danmark – hjælper dig kun med at falde i søvn. De holder dig ikke i søvn. Høje lyde eller ryk fra din medpassager vil derfor vække dig som almindeligvis.
Melatonin er en billig måde at sikre dig selv mere søvn på – mere søvn, der hjælper dig med at bevare fatningen på lange rejser og være (nogenlunde) frisk og udhvilet når du først lander i din destination, være det sig Tokyo, Sao Paulo eller måske Las Vegas.
Drik godt med vand og hav lokal valuta med i kontanter til snacks
Flykabinen er et tørt sted og du risikerer at blive dehydreret – det gælder især for længere flyvninger.
Hav derfor vand med efter security-området. Brug også gerne lidt penge på at købe vand om bord. Du skal finde balancen mellem intet at drikke (dehydrering) og meget (du skal hele tiden på toilettet).
Undgå så vidt muligt te, kaffe og sodavand, der sætter gang i dine systemer. Det er ikke fedt at rende på toilettet flere gange på en flytur, ligesom du ikke får en bedre tur af at have for meget energi i sædet efter at have bundet en Cola eller Sprite.
For en sikkerheds skyld bør du have en smule med af den lokale valuta i kontanter. I Asien er Air Asia den største spiller på markedet med knap 200 fly og de ejer praktisk taget Kuala Lumpur internationale lufthavn – alligevel kan du som passager kun betale med malaysianske ringgit, hvis du gerne vil have noget at spise eller drikke på turen. Det er ærgerligt at sidde i 10 timer uden at have noget at spise eller drikke som du oprigtigt risikerer hvis du køber en rejse eksempelvis med Norwegian, hvor mad og drikke er frivillige tilkøb og ikke en nødvendig del af rejsen.
Køb et lydisolerende headset
Selv nyere fly som Boeings Dreamliner og Airbus A380 larmer. For nemmere at kunne falde i søvn kan du med fordel overveje at investere i et støjisolerende headset som eksempelvis Bose QC25. Dette headset arbejder med ”aktiv støjreducering” og kræver et lille batteri. Når du tager det på og tænder kan du næsten ikke høre motorlarm og annonceringer fra personalet. Det er behageligt og hjælper dig med at nyde din film, din musik eller måske til at falde i søvn om aftenen.
Bose QC25 og lignende headsets med aktiv støjreducering koster dig fra cirka 2.000 kroner og opefter.
Du kan finde udmærkede headsets til en brøkdel af den pris, men den manglende støjreducering betyder du er nødt til at skrue højere op for at høre din film eller din musik. Du risikerer at det går ud over din hørelse og det gør ej heller din søvn nemmere at musikken blæses ud af dine høretelefoner i højeste volumen.