Hvorvidt man bruger en god mikrofon eller ej, når man laver videooptagelser, optager podcasts eller producerer musik, har stor betydning. Hvis man eksempelvis laver YouTube videoer er det aldrig godt nok at bruge kameraets indbyggede mikrofon til at optage lyd med. At bruge en dårlig mikrofon til at optage med er en af de største begynderfejl, som mange begår. Valget af mikrofon afhænger desuden af opgaven. Derfor bør man kende til forskellige typer af mikrofoner, så man kan vælge den der passer bedst til formålet.
Betydningen af en god mikrofon
Mikrofonens kvalitet har stor betydning i forhold til kvaliteten af optagelserne. Mande der optager videoer til eksempelvis YouTube laver den begynderfejl at tro, at den indbyggede mikrofon i videokameraet er tilstrækkelig. Men hvis man gerne vil have lyd i god kvalitet på sine optagelser, er man også nødt til at investere i en god mikrofon. Det nytter heller ikke noget at lydkvaliteten er dårlig, hvis man optager podcasts eller producerer musik, da den dårlige lyd kan være med til at give en dårlig oplevelse af det optagede resultat.
Sørg derfor altid for at vælge en god mikrofon, når du skal optage lyd på den ene eller anden måde. I den forbindelse er det også vigtigt at vælge en mikrofon som passer til formålet. Nogle mikrofoner vil egne sig bedre til visse ting end andre. Det betyder ikke at de ikke vil give god lyd uanset, hvad man bruger dem til, men de vil kun give endnu bedre lyd, hvis man bruger dem rigtigt. Man er altså nødt til at tænke på hvad det er der skal optages med mikrofonen, og hvor der skal optages med mikrofonen.
Fem typer af mikrofoner
Som nævnt tidligere findes der forskellige typer af mikrofoner, som alle egner sig til forskellige formål. Overordnet set findes der fem forskellige typer af mikrofoner, som man roligt kan vælge, hvis man vil være sikker på at kvaliteten af ens optagelser er i orden. De fem mikrofontyper er knaphulsmikrofon, shotgun mikrofon, headsetmikrofon, voice-over og interview mikrofon. Er man nybegynder på området og skal finde den rigtige mikrofon til ens behov er det en god ide at kontakte en professionel.
En knaphulsmikrofon, også kaldet en lavalier mic, er nok den mest klassiske måde at optage en person på. Den kaldes en knaphulsmikrofon, fordi den normalt sidder ved knaphullet på en skjorte. Denne type mikrofon er specielt velegnet til opgaver, hvor der er stille i omgivelserne, og hvor der kun er en person der taler ad gangen. Derfor bruges denne type mikrofon også ret ofte i eksempelvis TV-studier og lignende. Når man bruger en knaphulsmikrofon i stille omgivelser, og hvor der kun er én der taler ad gangen, vil den kunne opfange en meget naturlig lyd, som giver en rigtig god taleforståelse.
En shotgun mikrofon er en retningsbestemt mikrofon, som typisk bæres på en stang oppe luften, og som er lige oven over den person, der taler. Denne type mikrofon er god til at isolere stemmer i lokaler med meget støj eller dårlig akustik. Den fanger den lyd, som mikrofonen peger på.
En headset mikrofon bruges oftest, når der er meget støj. De bruges eksempelvis af sangere til koncerter og andre events, netop fordi de sidder helt tæt på munden og dermed nemt kan optage det, der bliver sagt.
En voice-over mikrofon bruges, når man optager voice-over til videooptagelser. Denne type mikrofon vil ofte optage en meget ”sprød” og fyldig lyd på grund af den måde, som den er opbygget. Denne mikrofontyper er nok også den ud af de fem typer, som giver den allerbedste lyd. Ulempen ved denne mikrofontype er, at den kræver et helt støjfrit lokale, da den optager alt, hvad den hører.
Sidst men ikke mindst er der en interview mikrofon, som hovedsageligt bruges af journalister, når de skal spørge en eller flere om noget.