At vælge det rigtige spisebord kan være en udfordring, når der er så mange størrelser og stilarter at vælge imellem. Derfor har vi samlet de tre oftest stillede spørgsmål og svar omkring spiseborde for at gøre tingene lettere for dig.
1. Hvordan kan jeg bestemme, hvilken størrelse bord er den rette til min spisestue?
Den rigtige bordstørrelse skal ses i forhold til din spiseplads. Tricket her er at sikre, at størrelsen på det bord du vælger giver en afstand til væggen i din spisestue på ca 100-120 cm. Er afstanden mindre kan det gøre spiseoplevelsen for trang og dermed ukomfortabel. Trods alt vil du nok også gerne have, at dine middagsgæster har let ved at komme til og fra deres plads ved bordet.
Du bør her også sikre dig, at hver middagsgæst har nok plads ved bordet til at kunne sidde behageligt. Modstå derfor også trangen til at købe et billigere, men mindre spisebord, som du let vil kunne komme til at sætte for mange gæster omkring. For en ideel oplevelse ved bordet bør du regne med, at hver middagsgæst skal have ca. 60 cms plads til at sidde i. Hvis du sørger for dette, vil dine gæster kunne spise komfortabelt uden at støde deres albuer ind i hinanden!
For at give dig en ide om hvor mange personer, der kan sidde om et almindeligt spisebord, så kan du regne med, at der er god plads til 6 personer ved et bord, som er ca. 130 cm i længden. Et spisebord der er dobbelt så langt vil kunne have plads til det dobbelte antal gæster. Selvfølgelig kan du altid presse en ekstra gæst eller to ind omkring bordets hjørner i en snæver vending, men det er bedst at minimere disse situationer.
2. Hvilken form er den bedste til dit spisebord?
Et ovalt, firkantet, rektangulært og rundt spisebord har alle deres fordele og ulemper. Den perfekte bordform vil normalt afhænge af den slags atmosfære, du ønsker at skabe derhjemme, samt selve formen og størrelsen på din spisestue.
Et kvadratisk og et rundt spisebord kan være bedst, hvis du ønsker at skabe en mere intim og personlig spiseoplevelse. Men du bør også overveje selve formen af dit køkken eller spisestue. Hvis lokalet, hvor dit spisebord skal stå, er kvadratisk, så kan et kvadratisk eller rundt spisebord være det perfekte bord til din indretning. Hvis dit spiselokale er mere aflangt, så kan et rektangulært eller ovalt bord være bedre.
3. Hvilket materiale er det mest holdbare til mit spisebord?
Der er en hel del materialer at vælge imellem her, og du kan således både få dit spisebord i glas, træ eller metal. Hvert og et af disse materialer har også sine fordele og ulemper.
Spiseborde med glasplader bør være fremstillet af stærkt, hærdet sikkerhedsglas. Fordi bordet er fremstillet af hærdet glas, er risikoen for at det kan gå i stykker også meget mindre. Så selvom dit barn ved et uheld kommer til at løbe ind i bordet eller tabe noget hårdt og tungt på det, så behøver du ikke at bekymre dig om, at bordet nemt går i stykker.
Glasborde kan også være perfekte til små rum, da de ikke suger lys til sig, men skaber en mere luftig indretning.
Metalborde i fuldt metal ses typisk på altanen eller på terrassen, men ofte kommer træborde og glasborde med rammer af forkromet metal. Metalrammer på sådanne glas- eller træborde er ikke kun stærke og holdbare, men kan også være meget smukke, og kan tilføre dit hjem stor æstetisk værdi.
Spiseborde af træ forbliver et klassisk og tidløst møbel, der passer til næsten ethvert indretningstema, som dit hus måtte have. Borde af træ kommer i forskellige typer smukt og hårdt ædeltræ som eg, teak og mahogni. Disse typer af træ er alle ekstremt stærke og vil være ideelle i et hjem med en rustik, klassisk indretningsstil. Dit hjem bliver så flot med dit nye bord!