Hvis ikke man går så meget op i det tekniske omkring internettet, så ved man måske ikke hvad webhosting er for noget. Det er dog en ret vigtig del af vores internet og det ville se meget anderledes ud, hvis ikke vi havde det. Det er nemlig webhosting der sørger for, at vi faktisk kan se noget, når vi taster en adresse ind i søgefeltet.
Det er nemlig hos en webhost, at selve hjemmesiden bor. Det er der alle filerne ligger sammen med alle dine data, som du eventuelt har tastet ind på hjemmesiden. Vi ville altså ikke have et internet som vi kender det, hvis ikke vi havde webhosting tilgængeligt. Heldigvis er det sådan i dag, at det kan findes stort set overalt og priserne er presset ret så meget i bund, så det koster næsten intet, at få sat op, men hvordan vælger man egentlig den helt rigtige webhosting? Det kan godt være en smule overskueligt at finde rundt i, men det er faktisk meget simpelt, når først man får stillet sig selv en række spørgsmål.
Hvad skal du bruge det til?
Det første spørgsmål du skal stille dig selv, hvis du er på jagt efter noget webhosting, er meget simpelt: Hvad skal du egentlig bruge det til? Hvis du driver en hjemmeside med 20.000 besøgende hver dag, så er det en helt anden kaliber end hvis du skal have webhosting til din mosters blog, som får 3 besøgende om ugen, som vil have den nyeste opskrift på æblekage. Det er to meget forskellige behov og derfor skal der også meget forskellige løsninger til. Det er altså vigtigt, at du sætter dig ned og finder ud af helt præcist, hvad det er du skal bruge din webhosting til. Når du har fundet ud af hvad du skal bruge den til, så kan du begynde at kigge på nogle af de helt specifikke krav, så du er sikker på, at du får det du har brug for.
Du kan sammenligne forskellige løsninger og muligheder på HostingGuiden.dk.
Hvad har du brug for?
Når du ved hvad du skal bruge det til, så er det meget nemmere at finde ud af, hvad du mere specifikt har brug for. Her er det de konkrete ting såsom oppetid, svartid, brugerflade, sikkerhed og support, som spiller ind. Hvis man tager eksemplet med en virksomhed, som har mange tusinde besøgende hver dag og måske sælger nogle produkter på deres hjemmeside, så er sikkerhed og svartid nok nogle af de helt store parametre, som spiller ind. Når de behandler f.eks. kreditkort, så kan det gå meget galt, hvis folk ikke føler, at deres kort er sikkert opbevaret på hjemmesiden.
Derfor vil man investere mange penge i, at det skal være sikkert og troværdigt. Hvis man i stedet bare har en lille personlig blog, så er det måske ikke så meget de tekniske detaljer man værdsætter, men i stedet en god support. Man vil gerne have hjælp, når man ikke kan finde ud af noget – og det skal gerne være fra nogen, som ved hvad det handler.
Sådan får du prisen presset ned
Prislejet for de forskellige behov er i mange tilfælde utrolig langt fra hinanden. Derfor kan det være svært at give et konkret bud på, hvordan man bedst kan få prisen presset ned. Hvis du som privatperson køber et lille webhotel, så vil du ofte ved hjælp af tilbud og rabatkoder kunne spare ret store summer. Hvis du i stedet er en virksomhed, så handler det om, at du kan give noget værdi tilbage f.eks. hvis du køber stort ind, så kan du ofte få rabat på det du køber.